Man havde det jo nok på fornemmeren. Manden er ikke, hvad han var engang. Det såkaldt stærke køn er truet. Kvinderne stormer frem i alle faggrupper, sætter sig på alle uddannelser – og snart alle bestyrelsesposter og ledende stillinger. Det er evolutionens sociale side. Men det går også tilbage for manden som biologisk fænomen. Om ca. 5.000 generationer vil det være slut med manden. Og det skyldes Y-kromosomet. Faktisk begyndte nedturen ved starten, dengang for 100 millioner år siden, hvor Y-kromosomet gjorde muligt at skabe et mandligt væsen. Prisen var, at Y-kromosomet måtte sige farvel til interaktionen med andre kromosomer og dermed til muligheden af reperation og mutation. Siden er det gået tilbage for Y. En for en har den mistet sine gener, så der kun er 27 tilbage. Manden XY-kromosom-par er en skrøbelig konstellation.
Med moderne teknologi betyder det ikke nødvendigvis menneskehedens endeligt. Der kan stadigvæk frembringes børn (pigebørn). Det heteroseksuelle samleje er aflyst til fordel for laboratorie”sex”, og med tiden vil en ny menneskerace skabes.
Men måske skal vi kun græde tørre tårer over denne udvikling, for som det fremgår af artiklen i Berlingeren, så er drengebørn og mænd kun til besvær alligevel. De er skyld i alskens krige, de fylder i de sociale statistikker som svage stakler, er til besvær i uddannelsessystemerne, bliver tidlige fortidspensionerede, oftere arbejdsløse osv. osv. Det stærke køn er en latterlig myte.