Den her i byen residerende poet Peter Laugesen runder i dag de 75. Er stadigvæk produktiv og lige så relevant som altid. Senest med digtsamlingen Tohuvabohu, der med Asger Schnacks mellemkomst er kommet for en dag efter i mange år at have været g(l)emt i en bunke antikvariske papirer.
â€jeg kan huske / jeg var to / og blev en / og den ene forandredes // så mange ting / rejste vidt omkring / men er den samme // de kolde tider / og de varme / regnen der strømmede ned / de grønne billeder der styrtede og segnede / træerne som jeg elskede / nu er de olie / eller kul // jeg ser andre træer nu / hvor er de smukke / se de vokser / danser i den evige rytme / sætter blade og blomster / bærer frugt og sne / og blade blomster frugt / igen / og sne igen / se de danser / se deres blide bevægelser / træerne danser // de perlende lys / langs jordens ryg / store tunge dyr / i det mørke vand / smaskende og ræbende / de første fugle klaprende / gennem luften / deres dybe sang / mod solen / fiskenes signaler / gik gennem mig / jeg kravled på land / og blev mange tusind dyr / den ene der er mange // ryttere med dragne sværd / på fnysende fyrige heste / kåde dræbere red hen / over fagre riger / plaget af forstoppelse // jeg elsker det enkle / fordi det er / foranderligt // jeg har rejst langt / for at komme til jer / og ved alt // jeg har mærket jer og hørt jer / jeg har set det første / jeg er // tag godt imod mig / jeg elsker jerâ€(Venligst lånt fra Asger Schnacks Facebookside)