Ren FM-radio – uden DJs og uden Reklamer

Author:

 

Lyder det ikke for godt til at være sandt? Det er det (næsten) også. – Det er mange år siden, jeg lyttede til P3, og jeg lytter ikke til TV2 Radio, Radio 100 og lignende. For jeg kan ikke holde den der nonsense-small-talk ud og heller ikke de markskrigeriske  reklamejingles. Det er dræbende for enhver musikinteresse. En hån mod de udøvende.

Men nu er der håb for de hjemløse radiomusiklyttere. Firmaet Intempo har lavet et “music sampling” system, der – når det er koblet til en FM-radiostation – automatisk optager de 40 mest spillede numre og – Hola! – bortredigeret DJ-snak og reklamer. Dernæst kan man så downloade numrene til sin computer eller mp3-afspiller. Teknologien kaldes meget passende PopCatcher. Og den er så smart, at den ved gentagne afspilninger af et nummer kan udvælge den bedste udgave. Man kan også tilkoble systemet DAB-radiostationer og Internetradioer. Navnet på systemet er – hæ-hæ – Rebel. Og den kan fra marts måned, fås i skinnende rød eller sort til en pris i omkredsen af £ 70. (Via BBC)

David Bowie – Rebel Rebel

PS. I øvrigt mener jeg, at Pandora er en bloggerrettighed!

6 thoughts on “Ren FM-radio – uden DJs og uden Reklamer”

  1. @Jørgen de Mylius (de Umulius): Det er jo et godt spørgsmål. Måske springer den over. Og hvis djen taler ind over alle numrene, så skal man måske finde en anden kanal (under alle omstændigheder).

  2. @Uffe: Det afhænger vel af, hvilket program og hvilken kanal, man sådan vælger. Jeg kender da en del internetradioer, der spiller god og lytteværdig musik. Man behøver fx ikke at stille ind på nytidens Giro 413. Men jeg synes, at ideen er fin.

  3. Hm. Det ligger mig jo fjernt at være negativ, men hvis den kun optager de mest spillede numre,
    får man jo automatisk det værste bras. Kan man vende den på hovedet, så den optager de 40
    mindst spillede numre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *