Frøkenen og hendes slæng af pigekammerater går rundt med stjernedrømme som mange andre i hendes alder. Det gælder om at være “på”. Og musikken kalder på de små pigehjerter, der slår i takt til heftig emorock og friseret punket ditto. De vil lave et band. Et pigeband. Indtil videre skændes og diskuterer de om, hvem der skal med, og hvem der skal synge og… Og så dukker endnu et problem om: Hvad skal dette pigeband så hedde for at slå igennem? Man kan jo altid spørge far, der har så mange plader? Et godt navn?
Jo, ser du. Det kommer ikke an på navnet, men musikken. Man kan godt blive berømt, selv om man hedder The Rolling Stones. Og flere eksempler ruller ud af ærmet. På den anden side, så er der en tilbøjelighed til at lange bandnavne forkortes. Ikke mindst, når successen er begyndt at melde sig. The Southern Death Cult blev til the Cult. Og… Allerede her var Frøkenen træt af den skolemesteragtige belæring og sukkede dybt og vendte om på sin frøkenhæl og gik ind i sit jomfrukammer. I kunne jo også kalde jer for Daddys Girls! Døren smækker i.

The Cult – She Sells Sanctuary