Jeg ser en del krimier – krimiserier og -film – for tiden. Dels kan jeg ikke klare, hvad sendefladen ellers byder på af “livsstilprogrammer” og overfladig underholdning osv. Og dels er jeg godt gammeldags træt af mediernes optagethed af den nullitet, som amerikanerne med deres imperfekte valgsystem, har sat i spidsen for verdens vist nok største supermagt. Og han fylder efter min mening alt for meget, selv om han – indrømmet – udgør en trussel mod menneskeheden. Hans format er omvendt proportionalt med mediernes optagethed af ham…

I går fandt jeg så krimifilmen Blitz (af Elliott Lester), som jeg havde optaget på mit “smarttv”. Og det er en medrivende krimi med et nærmest klassisk plot. En gal morder myrder politifolk, som – viser det sig – har været involveret i morderens synderegister. Hvis de har arresteret ham eller været med til at arrestere ham, så skal de af med livet.

Og to på hver sin facon skæve politifolk får til opgave at få has på morderen. I den ene rolle ser man Jason Statham, der er godt typecastet til rollen som utilpasset, fordrukken, psykisk ustabil og alt andet end regelret betjent. I den anden ser man Paddy Considine, der er lige så velvalgt som den mobbede, homoseksuelle betjent Nash, der heller ikke er helt fin i kanten, når det gælder. Og så er scenen sat.

Ret hurtigt kommer de på sporet af morderen, Weiss, men har svært ved at få krammet på ham, fordi han forstår at slette alle spor efter sine drab. Uden at afsløre for meget, så får de selvfølgelig – som konventionen foreskriver – fat i Weiss til sidst i en scene, der må beskrives som moralsk diskutabel. Men selve handlingen er heller ikke det mest fængende ved filmen. Det er dels de to utilpassede betjente og deres indbyrdes forhold. Og så selve filmatiseringen, der helt i tidens æstetiske ånd, byder på en nervøs, intens kameraføring og en tilsvarende hurtig klipning. På mange måder kan man mærke, at filmen – et eller andet sted – står i gæld til Bourne-film-serien og et par andre nyere actionfilm, hvor der er skruet ned for forbruget af overflødig isenkram til fordel for filmæstetiske virkemidler.

Som sagt har jeg mine forbehold over for filmens slutning. Men ellers er det en medrivende og stærkt underholdende krimi. Og så gør det ikke noget, at den har et moderne lydspor.