“Knep-kage, en. (ænyd. knep(pe)kage; til III. kneppe 2.2; jf. Knækbrød; dial.) haardbagt kage; tidligere især om vaffellignende bagværk (jf. Goderaad, Krumkage
samt Knep-kavring, -tvebak). Moth.K202. Gram.Nucleus.219. VSO. Feilb.BL.76. Kværnd.”
Kneppe se knæppe:
” III. kneppe, v. [‘knæb∂] (ogs. skrevet knæppe. – sj. knippe. Skjoldb.SM.45. jf. Feilb.II.235). -ede. vbs. -ende (Cit.ca.1726. (Holb.MpS.(Lieb.)306)), jf. I. Knep. (ænyd. . s., sv. knäppa, no. kneppe; lydord; jf. knebre, I. Kneppe, knipse || i bet. (3 og) 4 sammenfaldet m. II. knippe, jf. kneben 4; i bet. 5 (se ndf.) foreligger muligvis sammenblanding med et tredje ord || uden for bet. 5 nu kun dial.)
1) om ting: give en knækkende, skarp lyd; især om ting, der brækkes ell. brister.
Moth.K202. (rensdyrene kan) løbe 12. Mile i to Timer, om Dagen 30 Mile, oc altid knepper det under Fødderne, som de løbe paa Nødder. Pflug.DP.20. VSO. Feilb. II.236. Det knæpper i Ilden. Kværnd. || om et urs dikken. regelmæssig Knippen af det gamle Stueuhr var den eneste Lyd. Skjoldb.SM.45. Feilb.II.236.
2) frembringe en knækkende, skarp lyd (fx. ved at brække noget).
2.1) i egl. bet. Moth.K202. Esp.183. jf. : (Zions døtre) gaae frem, og svandse, og kneppe med deres fødder (1871: rasle med Ankelringene). Es.3.16(Chr.VI).
2.2) knække; bryde itu; brække. Feilb.II.236. jf.: Drengen (bliver) ene med den gamle saa længe, til han faar Ro til at kneppe (dvs.: hugge) Hovedet af hende. Krist.JyF.V.318. || spec.: dræbe en lus. kneppe Luus. VSO. Feilb.II.236. jf.: det er farligt at være Loppe, thi dend Føde, de faaer, maa de dog betale med et Kneppende omsider. Cit.ca.1726.(Holb.MpS.(Lieb.)306).
2.3) (jf. I. Knep 2) om stork: knebre. OrdbS.(Fyn).
2.4) (jf. I. Kneppe 2) sladre; vrøvle; knebre (3.2). Moth.K202.
3) knipse.
3.1) d. s. s. knipse 1; ofte i forb. kneppe med fingrene. Moth.K202. VSO. Feilb.II.236.
3.2) bevæge, fjerne ved et knips; knipse (2). Saa tit (Claudius) faldt i Søvn efter Maaltid . . kneppede man Olive- og Dadel-Stene paa ham. ThSchmidt.S.471. || nu kun om en leg med marmorkugler olgn. (jf. I. Knep 5 samt knipse). Feilb.II.236.
3.3) d. s. s. knipse 2.2.
Penelope . . (knæpper med Fingeren): “det er for dig Gædske!†– Rosimunda (knæpper ogsaa): “Og det er for dig.†Holb.Ul.I.9. || kneppe i lommen (jf. u. I. Knep 3.1; nu næppe br.). *Knep i din Lomme for Husbond og Foged, | Kongen dig elsker! du giver dem noget. Wadsk. 151.
3.4) give en et knips ell. let slag; knipse (3); i videre anv.: behandle haardt;
holde for nar; især i forb. kneppe paa næsen, give et knips paa næsen; ogs.: spille paa næsen. De andre to . . ere Narre, som jeg kand knæppe paa Næsen, og lade mig liige saa fuldt betale derfor, som jeg havde giort dem en stoor Tieniste. Holb.Tyb.IV.1.
du maatte kneppe dine egne Folk, og lade en fremmed Mands Tieneres Næse være med Fred. sa. LSk.II.1. (han) knepper paa hans Bukkel (dvs.: paryk).Wess.Anno.43. TBruun.Skr.17. Han kneppede ham paa
Fingrene. VSO. MO. Feilb.II.236.
4) (jf. bornh. knäppslå, aarelade (Esp. 445), samt Kneppert; sml. ogs. II. knippe 2) klippe, stikke (hul paa) ved en hurtig bevægelse med et instrument; “slaaâ€.
Baderhakke . . et lidet skarpt jern som baderen knepper smâe huller med pâ huden, for at trekke blôd op med koppen. Moth.B7.
5) (vel til bet. 3.4; sml. dog no. kneppe i sa. bet., der maaske er sa. ord som no. kneppe, afknappe, knibe sammen, oldn. kneppa, trykke, klemme, jy. knæppe, gøre skurer, ridser i (afl. af II. knap) || vulg. ell. dial.) beligge, have legemlig omgang med en kvinde; ogs. om mand og kvinde: have samleje. Moth.K202. VSO. D&H. Esp.445. Feilb.II.236. jf. forkneppet u. VI. for- sp. 19814.”
Nu kan jeg pludselig huske de lyde, jeg hørte fra nabokollegieværelset på Skjoldhøjkollegiet…