Med det lille album (eller er det den store EP?!) De uendelige skridt debuterer duoen Spejlvendt – Anders Termansen  og Fredrik Hjulmand. Og fra de første akkorder på pladen blev jeg sendt i retning af den engang så elskede/forhadte “gymnasierock”, der med navne som Rugsted & Kreutfeldt, Dodo & the Dodos, Tøsedrengene osv. var leveringsdygtig i letsindig poprock med streg under pop.

På tilsvarende måde hviler duoen Spejlvendt solidt på popbenet i poprocken. De alt for skarpe rockkanter er slebet godt og grundigt ned til fordel for en POProck, det med lette, sprøde trommer, luftige guitarer og svævende electronicalydflader bærer Fredrik Hjulmands lyse mandsvokal frem og danner en nærmest dunlet, melodisk basis for de dansksprogede tekster.

Desværre er teksterne ikke trykt på mit anmeldereksemplar, så jeg kan ikke gå i dybden med dem, men de handler om og portrætterer forskellige mennesker, fx en hjemløs mand og en narkoleptisk dreng.

Men De uendelige skridt er et velment og velkommet POProckalbum, der et eller andet sted trækker på det bedste i ikke alene den danske POProcktradition fra firserne og frem, men også den britiske britpop i dens mest lyriske hjørne. Minialbummet burde kunne nå ud til mange af popradiostationernes lyttere. Hermed anbefalet.

Spejlvendt. De uendelige skridt. Produceret af: Anders Termansen. Idiot Disc Records. Udkommer i dag.