Det er ikke kun pladetitlen, den let hippiefilosofiske Younger than yesterday, der emmer af ungdomsdyrkelse, der afspejler tidsånden omkring 1966-1967. The Byrds fjerde album er – som Beatles’ Sgt. Pepper – farvet af psykedeliske toner og diverse eksperimenter med båndoptagere og nyt elektronisk isenkram. Samtidig har kritkere peget på, at netop dette album også gemmer ansatser til det man i årene efter ville betegne som countryrock. Jo, The Byrds kunne ikke løbe fra de rødder, de var vokset op med.

Pladetitlen er i øvrigt hentet fra Bob Dylans sang “My back pages”, som Byrds fortolker på pladen, og som blev udsendt som en af singlerne. Den nåede – desværre – ikke langt op på hitlisterne. Younger than yesterday var – og er – i den grad at forstå som et album, et samlet værk. Og det er som sådan det blev anerkendt dengang i tresserne – og siden har fået status som et af periodens store værker.