I 1972 hittede skuespilleren og musikeren Ricky Nelson med sangen “Gardenparty”. Efter sigende blev den til i frustration over, at Nelson ved en koncert blev buuhet ud, fordi han sang nye sange i stedet for gamle, kendte popsange. Og teksten passer da også ganske godt til anekdoten.

Nelson døde nytårsfaftens dag i 1985, kun 45 år gammel. Han styrtede ned med et fly sammen med nogle kolleger på vej til en koncert. Akkurat som Buddy Holly gjorde flere år tidligere.

Når jeg vender tilbage til Nelson, så er det, fordi Bob Dylan omtaler ham meget positivt i sin erindringsbog Chronickles. I det hele taget er det slående så generøs og anerkendende Dylan er i omtalen af samtidige kendte (og glemte) kunstnere i den bog. Og den giver en lyst til at opspore nogle af dem og give dem en chance  til. Som fx Ricky Nelson, som jeg mest har oplevet som skuespiller.

I øvrigt var Nelson en højst produktiv herre som sanger og musiker. I årene 1959-1972 udgav han mindst et album om året. Ganske imporende – og noget at gå i gang med…