Selv om jeg har sat mig for at holde mig væk fra tv og radio, for at undgå at følge indsættelsen af Donald Trump som præsident i USA, så viser det sig allerede nu at være lidt svært helt at undgå informationsstrømmen. Jeg har således lige læst, at Trump har betrådt fliserne i Lincoln Memorial til tonerne af Rolling Stones’ “Heart of Stone”.

Til trods for, at han en gang har fået at vide af Stones, at de aldrig har givet deres samtykke til brugen af deres musik i hans markedsføring. Det skete, da han sejrede promærkvalget i Indiana til tonerne af “You can’t allways get what you want”.

Til mandens  handling er der kun at sige, at den afslører en nedslående mangel på respekt for kunstnere, ja andre mennesker i almindelighed. Det er sådan en pengemand taler. Han er fløjtende ligeglad med, om han skal betale lidt for at krænke andres rettigheder. Og den form for arrogance og despekt er netop kendetegnende for kun har pengenes magt at tale med og igennem. Og jeg vil tillade mig at tage det som et fingerpeg i retning af den politik, vi vil få at se de næste fire år frem i guds eget land.