Digitalisering, remastering, expanded editions osv. osv. Jeg er ved at udvikle et ambivalent forhold til genudgivelser af gamle plader og cd’er. En ting er, at remastering ikke er nogen garanti for, at lyden bliver bedre end på de gamle analoge optagelser. Noget andet er, at alt det ekstramateriale, der puttes på, heller ikke altid er værd at bruge tid på. Ofte indser man blot, hvorfor det ikke kom med på den første udgivelser…
Selvfølgelig er der undtagelser. Men man kan ikke befri sig for den tanke, at det oftest handler om, at pladeselskaberne – og kunstnerne – endnu engang skal skumme fløden.
Disse tanker udspringer af nyheden om, at Loves gamle mesterværk “Forever Changes” genudgives for anden eller tredje gang – af retro-selskabet Rhino. I 2001 blev værket udsendt med bonusmateriale og senere kom en live-udgave. Nu kommer så – til april – en dobbeltcd med masser af ekstramateriale. En lidt forsinket 40-års jubilæumsudgivelse, “Collector’s Edition”. Jeg tror, jeg holder mig til den gamle ordinære udgave, jeg har. I hvert fald til jeg kender katten i sækken…