Mere tejano: Doug Sahm

Author:

Det er vist umulig at nævne tejanomusikken og Bob Dylan samme dag uden også at nævne en anden hovedfigur i tex-mex-musikkens grænseland: Douglas Wayne Sahm, kaldte Doug Sahm. Dylan spillede nemlig med på en berømmet plade med Sahm, som den kendte producer Jerry Wexler indspillede for Atlantic Record i 1973 med titlen “Doug Sam And Band”. Bandet var håndplukket til lejligheden. Ud over Bob Dylan medvirkede Dr. John, David Bromberg og den virtuose harmonikaspiller Flaco Jiminez.
Men Doug Sahm, der blev født i 1941, havde været på banen længe inden denne begivenhed og havde vundet et ry som steel-guitarist, mandolin- og fiddleekvilibrist og sanger. Først som soloartist under navnet Little Doug Sahm og senere – sammen med et andet hovednavn, Augie Meyers – da han, inspireret af den engelske invasion og ikke mindst the Beatles’ succes dannede Sir Douglas Quintet. Med sidstnævnte band fik han sit første store hit i 1965 med “She’s About A Mover”, der er blevet beskrevet som en blanding af tejano pop og the Beatles’ sang “She’s a Woman”..
Sir Douglas Quintet er også blevet kaldt det første hippie rockband. I hvert fald er det kendetegnende for Doug Sahms musik, at den ikke kan sættes i bås. Der er elementer af tejano, country, rock, blues og meget mere. Sahm er stadigvæk aktiv og har spillet i et hav af sammenhænge (Nej, det er han, som Fjensen gør opmærksom på, ikke længere! Altså: Aktiv. Ganske vist har han spillet meget siden dengang i gamle dage, men død og borte er han altså. Æret være hans minde).

Sir Douglas Quintet – Austin City Limits
Nuevo Laredo
She’s About A Mover (præsenteret af Trini Lopez)

2 thoughts on “Mere tejano: Doug Sahm”

  1. @Fjensen: Ja, du har sandelig ret. Og det er forbigået min opmærksomhed. Eller også er det glemslens tåger, der har lagt sig over min halvgamle hjerne. Så tak for korrektionen. Den sidste gang, jeg hørte om ham, var, da han af musikalske (og åbenbart også emotionelle) grunde befandt sig i Norden for mange år siden. Siden er han så gået bort.
    Nå, men lad os så håbe, at han fortsat sætter gang i humøret på de evige tex-mex-rock-marker!

  2. Det er muligt at Doug Sahm stadig spiller i en masse sammenhænge men sÃ¥ er det altsÃ¥ hinsides denne verden. Den gode mand døde desværre i 1999. Jeg var sÃ¥ heldig at høre bandet i Vognporten København i 80’erne engang – jege kan huske jeg stod og gyngede ved siden af salig Erik Thygesen og det swingede virkelig. Doug havde vistnok en svensk kæreste og han har et meget smukt nummer – Meet Me In Stockholm – som jeg aldrig kan blive træt af at høre pÃ¥. Ellers, keep up the good work, Capac.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *