En af mine naboer fortalte mig i dag, at hun skulle holde nytårsaften alene i år. Hvor fedt er det?, tilføjede hun så. Jeg ved ikke, hvor fedt det bliver, men det fik mig til at tænke på den nytårsaften, jeg selv holdt mutters alene. Det var i 1985. Det var helt frivilligt (jeg havdee takket nej til et par invitationer) og det var en ret spartansk aften uden alkoholindtag og uden et oppulent måltid. Og så viste det sig at blive en dejlig aften, fordi jeg helt tilfældigvis fik åbnet for svensk tv, hvor Ulf Lundell gav en koncert, der – kan jeg læse – i dag betragtes om en “klassisk” koncert. I hvert fald fjernede den for mig enhver tvivl om den svenske poet og musikers format, og siden har jeg været meget begejstret for Lundell. – Og så viser det sig, at hele koncerter ligger på Youtube. Hvor heldig kan man være!? To timer og 46 minutters ren Lundell. Hep.