Min cyberveninde Gertrud gør mig opmærksom på, at også Leon Russell har forladt menneskenes land. Vi har knap nok fordøjet indtrykket af Leonard Cohens bortgang, før den kedelige nyhed om Russells tikker ind fra nyhedenstrømmen.
Russell var bestemt ikke så kendt og berømmet som Cohen, men fortjener dog sin plads på de døde rockstjerners firmament. Han gjorde sig bemærket i en større kreds, da han var en af de “gale hunde” i Joe Cockers Mads Dogs and Englishmen, men ellers har han slået sine tråde som diskret soloartist og session- og backingmusiker for andre. I 2008 skrev jeg følgende om ham – og ordene gælder stadigvæk:
“Måske er en forklaring på hans beskedne gennemmslagskraft som solist også, at han har bredt sig over mange genrer – fra gospel over soul til rock. Hans spændvidde – som musiker (guitarist, pianist og sanger) – ser man også på den liste af kendte navne, han har givet musikalsk opbakning. Her finder man navne som Rolling Stones, Herb Albert, the Byrds, Phil Spector og Glen Cambell. Typisk for en mand som Russell, så har han gennem alle årene haft en stor stjerne hos andre musikere. Bob Dylan har gjort brug af ham. Og George Harrison engagerede ham til at spille på Badfinger tredje album – og til at være med til at arrangere Harrisons støttekoncert Concert for Bangladesh”
Nu har Leon forladt denne verden i en alder af 74.