Så kom den da. Undersøgelsen, der dokumenterer ikke mindst jobcentrenes afmagt, når det handler om kvalificeret støtte og rådgivning til ledige akademikere.
Medens den generelle arbejdsløshed er faldet til under 75.000, svarende til 2.7 % (vi ser lige bort fra udregningsmetoden her…), så er akademikerarbejdsløsheden kun faldet til 4.3 %. Og en af forklaringerne er, at jobcentrene – som det var tilfældet med forgængeren Arbejdsformidlingen – ikke er, som det udtrykkes, gearet til at hjælpe ledige akademikere, hvilket enhver ledig akademiker vil kunne skrive under på. Tværtimod oplever man at blive modarbejdet (jf. mine egne tidligere beskrevne erfaringer) og demotiveret.
De nye undersøgelser, der er foretaget af henholdsvis Gads Research og Akademikernes Centralorganisation, afslører, at akademikerne føler sig på Herrens Mark, når de møder jobcentrene, men også a-kasserne og de private konsulenter (trejdepartsaktørerne).
Hvad akademikerne møder til hudløshed er: informationer en masse om ledighedsreglerne og – kontrol af deres jobsøgning.
Igen skinner det igennem, at alle behandles ens i systemet. Nemlig som arbejdskraft slet og ret. Alle er “et fedt”.
Sådan var det måske relevant at betragte de ledige i industrisamfundet. Men i det såkaldte viden(s)samfund, hvor folks kvalifikationer, “kompetencer” og erfaringer står helt centralt er det en arbejdsmarkedpolitisk anakronisme.
@Nanne: Godt at fÃ¥ arbejdspladsens perspektiv med. Det er fuldstændigt meningsløs, at der skal bruges ressourcer pÃ¥ halvhjertede, obligatoriske jobansøgninger. Men beskæftigelsesministeren kan Ã¥benbart kun se et “incitament”: mere perspektivløs aktivering. Arbeit macht frei.
Selv er jeg heldigvis i job, men har flere kolleger, der er i løntilskud og altsÃ¥ jobsøgende. De 4 jobs, de skal søge om mÃ¥neden skal oven i købet være opslÃ¥ede stillinger – pÃ¥ trods af, at man hele tiden hører pÃ¥ jobsøgningskurser, at det man fÃ¥r job af er netværk og uopfordrede ansøgninger.
Et familiemedlem, der er tillidsrepræsentant, er ved at vælte i ligegyldige ansøgninger, hver gang arbejdspladsen slÃ¥r en stilling op – nogen skal jo læse de der 4 ansøgninger om mÃ¥enden. SÃ¥ledes sender damefrisører gerne ansøgninger til en bibliotekarstilling og det er jo et stort tidsspilde for bÃ¥de ansøgeren og den, der skal læse ansøgningerne…
@filoffen: Absurd. I øvrigt ved den ene hånd ikke, hvad den anden gør. Jeg fik at vide af en jobcentermedarbejder, at jeg skulle søge fem jobs pr. uge. På MA-kassen var det 4 og senere vist nok 5 pr. måned. 4 jobs pr. tvinger jo en til at sende en del ikke-målrettede, elektroniske standardansøgninger, og det gør man så. Man går ind på jobnet, laver en generel præsentation og sender den så. Koncenterer sig om de få relevante jobsøgninger. Velkommen til Absurdistan.
Meget apropos så har Arbejdsdirektoratet netop meldt ud, at arbejdssøgende på dagpenge fra d.d. skal søge fire jobs OM UGEN, og ikke, som hidtil, fire jobs om måneden, for at være dagpengeberettigede. Tjek her.
NÃ¥r man derudover, som f.eks. jeg, sÃ¥ ogsÃ¥ lige skal passe sit deltidsjob samt forberede sig pÃ¥ sit ph.d.-forsvar, ja, sÃ¥ er der sgu ikke megen tid tilbage til at fÃ¥ lavet en ordentlig postdoc.-ansøgning – eller fÃ¥ blogget for den sags skyld.