Det fortæller måske ikke så lidt om vilkårene for pladeproduktion i dette land, at der skulle gå henved tyve år, før den kanadiske sangerinde og sangskriver Dana LaCroix fik sit første album ud i Danmark. For Dana er ikke et ukendt navn i dansk sammenhæng. Gennem to årtier har hun været at finde på danske scener og har – har jeg kunnet læse mig til – skabt sig et trofast publikum blandt danske musiklyttere. Og det forstår man godt, når man lytter til The Great Divide, som den nye plade hedder.

LaCroixs aktiv er hendes fine, modne, feminine stemme og et uomtvisteligt talent for at skrive sange, der ubesværet skriver sig ind i en sangskrivertradition, der går tilbage til – mindst – den unge Carole King. Og som flere af sine kvindelige forgængere udi denne genre, der er overvejende akustisk   og dyrker det melodiøse, beskriver LaCroix i sine tekster et genkendeligt voksent kvindelivsunivers. Og selv om Dana LaCroix er helt sin egen i sin følsomme og tilbagelændede stil, så minder hun alligevel om mange af de gamle, ikke kun Carole King, men fx også en Bonnie Raitt (i det stille hjørne). Men først og fremmest i kraft af den musikalske holdning, der i allerhøjest grad peger tilbage i tiden til de gyldne tressere og halvfjerdsere – og af samme grund skiller sig lidt ud i vor tids lydlandskab og kan forekomme en anelse bedaget, uden at det skal forstå i nogen negativ forstand. LaCroix er blot en af mange fine traditionalister, der findes rundt omkring inden for singer-songswriter-kunsten.

Hvis man er til akustisk funderet singer-songwriter-musik, der er centreret om en stemme og en akustisk guitart, så går man ikke galt i byen ved at indlemme Dana LaCroix i sit lyttepensum. Hermed anbefalet.

Dana LaCroix. The Great Divide. Produceret af: jakob Rostbøll. Eget forlag. Er lige udkommet.