Uopslidelig sang…
I’m sitting in the railway station.
Got a ticket for my destination.
On a tour of one-night stands my suitcase and guitar in hand.
And ev’ry stop is neatly planned for a poet and a one-man band.
Homeward bound,
I wish I was,
Homeward bound,
Home where my thought’s escaping,
Home where my music’s playing,
Home where my love lies waiting
Silently for me.
Ev’ry day’s an endless stream
Of cigarettes and magazines.
And each town looks the same to me, the movies and the factories
And ev’ry stranger’s face I see reminds me that I long to be,
Homeward bound,
I wish I was,
Homeward bound,
Home where my thought’s escaping,
Home where my music’s playing,
Home where my love lies waiting
Silently for me.Tonight I’ll sing my songs again,
I’ll play the game and pretend.
But all my words come back to me in shades of mediocrity
Like emptiness in harmony I need someone to comfort me.
Homeward bound,
I wish I was,
Homeward bound,
Home where my thought’s escaping,
Home where my music’s playing,
Home where my love lies waiting
Silently for me
Silently for me
Homeward Bound, live 1966
Monterey(m. intro af Papa John Phillips)
Central Park 1981
@Donald: Sjovt nok har jeg aldrig lidt af udlængsel eller været interrail-rejsende eller backpacker. Det skyldes nok, at jeg havde en far, der altid var pÃ¥ farten…
Ja, det er som om 66-indspilningen i lyd og akkompagnement indfanger en stemning, som ordene hopper med på.
Et rejsende ungt menneske – har du været det?
Donald: Jeg tror ogsÃ¥, at Homeward Bound er en meget “ung” sang. Jeg ved, at Paul Simon, inden han slog igennem, rejste rundt i bl.a. Europa (og Danmark, hvor han blev kammerat med Stig Møller) og spillede pÃ¥ gaden og pÃ¥ døren. Den indfanger fint de blandede følelser, som et rejsende ungt menneske kan rammes af. MÃ¥ske ogsÃ¥ ethvert ungdommeligt menneske…
I øvrigt er de mennesker, som du har sat et billede af på webloggen over Simon/Garfunkel sangen uden den ringeste lighed med Simon og Garfunkel;-)
Tak for info. Nu skal jeg nok opføre mig pænt og lytte på Homeward Bound. Den indspilning YTube live-66 som du linker til er ganske rigtigt meget nostalgisk, meget sød.
I den anden Ytube live-67 i Monterey virker de som om der er kopieret lidt fra de andre succes-melodier, hvis det var en instrumental-komposition ville man mÃ¥ske sige at han var lidt manieret, men for sang og teater er den slags i orden. Værre er det at det “søde” melankolske, som i din 66-version holder den oppe, er helt væk. Man tænker hvornÃ¥r kommer mrs. Robinson?
@Donald: Det er en lidt sjov historie med den sang. Jeg har læst, at Kristoffersen har benægtet, at den handlede om Janis. Noget andet er, at “Bobby” i sangen skiftede køn! Janis Joplin, der til sin død Kristoffersens “girlfriend”, ændrede pÃ¥ sangteksten og dermed pÃ¥ perspektivet i sangen, da hun indspillede den pÃ¥ sit hovedværk “Pearl”.
Er Bobby McGee et dæknavn for Janis? Bobby er en pige, ikke?
@Donald: Jo. både Kristoffersens og Janis Joplins slidstærke udgaver. Homeward Bound er sådan en fin sang om udlængsel og hjemve, der går hånd i hånd, melankoli og sådan.
Det var en tidlig text.
Kender du “Me and Bobby McGee”? Det lyder for mig som om dit fund hører til i samme boldgade.
Me and Bobby McGee har det berømte citat om frihed:
Freedom’s just another word for nothin’ left to lose
Nothin’ left is all she left for me
Feeling good was easy Lord when Bobby sang the blues
And buddy that was good enough for me
Good enough for me and Bobby McGee
Den gør ondt.