Chuck Berry – 90 år – og alive and kicking

Author:

I går aftes kunne man på DR se en udsendelse, hvor musikeren Johnny Madsen vendte tilbage til sin gamle skoleklasse i Thyborøn. Og i en scene sidder Madsen sammen med programværten i en gammel Ford Popular (anno 1953) på vej mod barndomsbyen og lytter til – Chuck Berry. Og i dag er det så Berrys 90 års fødselsdag. Sådan kan tilfældighederne spille sammen.

Og medens vi er ved den alderstegne rock’n roller, så kan man læse, at manden næste år udsender et nyt album – med titlen Chuck – med nyindspillede, nye sange. Det er det første nye album fra legenden i 38 år. Og så kalder man Rolling Stones for rockens dinosauerer!? Pattebørn i sammenligning med rockens grand old man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *