Dagens sang(ere): Walker Brothers

Author:

Omtalen af Peter and Gorden i går fik mig til at tænke på The Walker Brothers, selv om det ikke var en duo, ja, ikke engang et familieforetagende, men et rockband fra Los Angeles, der i starten af tresserne slog sig ned i England og blev en succes. Scott, Gary og John Walker var ikke brødre, og navnet var blot en gimmick.

Foretagendet blev om ikke en øjeblikkelig succes, så næsten. Deres første singleplade (A-siden: Pretty Girls Everywhere/ B-side: Love Her) kom på den engelske top 20 i kraft af B-siden, som de engelske radiostationer fandt mere interessant end A-siden. Pladen blev hurtigt fulgt op af gruppens første store klassiker “Make It Easy On Yourself” (af Burt Bacharach & Hall David) med Scott (Engel) Walker i forgrunden med den karakteristiske bariton. Det indtog i 1965 toppen af hitlisten og kravlede også op på den amerikanske. året efter nåede gruppen popularitetens højdepunkt med evergreenen “The Sun Ain’t Gonna Shine Anymore”, der gjorde Walker Brothers til idoler i England.

I 1967 var det hele så ovre. Indbyrdes personlige og kunstneriske stridigheder og det store forventningspres, som populariteten medførte, gjorde, at de tre medlemmer gik hvert til sit og  kastede sig ud i solokarrierer efter en sidste turne i Japan i 68. Gruppen blev dog gendannet i 1976 for en kort bemærkning og fik et hit med “No Regrets”. I tiden efter Walker Brothers har især Scott Walker haft succes om solokunstner og er blevet lidt af en kultfigur.

Love her

Make It Easy On Yourself (med introduktion)

The Sun Ain’t Gonna Shine Anymore
No Regrets

Og i en højkvalitetsudgave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *