Fródi kommer fra Argir på Færøerne, fra en musikalsk familie. Og han har været med i forskellige lokale og danske konstellationer, inden han nu springer ud som minialbumsolist med Ultramarine.

EP’en titel sigter både til havets blå og den emotionelle blåhed, der både omfatter den tidtypiske melankoli og følelser som tab, længsel og adskillelse mellem personer. Og Fródi fremfører sangene med sin særprægede, maskulint lyse stemme, der foretrækker det høje toneleje og intonerer og fraserer teksterne med en inderlig følelsesfuldhed, der på en måde modsvarer teksternes tematik af afstand og distance.

Og netop stemmens dominans og den instrumentale fokusering på guitaren placerer Fródi i en singer-songwriter-sammenhæng, der går helt tilbage til tresserne og ikke mindst halvfjerdserne – og med klare forbindelseslinjer til nogle af de senere års mest følelsesmæssige singer-songwriters, fx den populære James Blunt. Men pladens ialt seks numre viser også, at ikke kun singer-songwriter-kunst har haft indflydelse på Fródi. Også den moderne indierock har sat et kraftigt aftryk på passager af pladen, fx og i udpræget grad et nummer som “Mickey Mouse”, hvor balladen er vævet ind i hårdslående rock med tunge trommer og fræsende guitarer.

Men først og fremmest fremstår Fródi med sin nye plade som et vekomment, følsomt bidrag til den aldrig uaktuelle eller uinteressante singer-songwriter-tradition. Næste naturlige skridt er så, at Fródi kaster sig over det klassiske albumformat og viser, at han også behersker de krav og forventninger, man kan have til sådan en størrelse. Hermed anbefalet.

Fródi. Ultramarine. Produceret af Mikael Blak. Target. Er udkommet.