En af tidens svøber: personlighedsdyrkelsen

Author:

På Facebook debatterer nogle brugere Paul McCartneys brug af botox. Og jeg forstår ikke rigtig denne optagethed af mennesket McCartney. For Søren, om han bruger botox eller ej, er veganer eller spiser svinekød osv. vedkommer ikke det væsentlige: musikken. Uanset hvor mange plastikoperationer Macca har brug for og råd til, så er det i sidste ende hans musik, vi skal forholde os til. Og den ældes slet ikke så hurtigt.

Men tidsånden kræver åbenbart mere end nogensinde før, at vi dyrker personerne eller rettere personlighederne, de kendte vel at mærke. Helst dem, der i tide og utide optræder på tv-skærmene. Her er ingen journalistisk historie for lille til ikke at trække en kændis i studiet. Og tendens er ved at gøre tv-mediet til en udvidet udgave af Se & Hør eller Billed-Bladet. Et sladderorgan i stedet for et rigtigt nyhedsformidlingsorgan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *