I forgårs viste DR1 første del af dokumentarfilmen “Lotus og den fulde sandhed”. I filmen følger man Lotus Turèll – Dan Turèlls datter – der gennem samtaler med andre mennesker systematisk forsøger at tegne et billede af sin barndom med en fordrukken far.
Ingen tvivl om, at mange har et problem med alkohol. Ja, der er også mange eksempler på, at forfattere og digtere har været og er alkoholiserede. Der er faktisk skrevet bøger om sammenhængen mellem digtning og alkohol (og andre stoffer). Men hvor interessant er det nu lige for tv-seerne at se Lotus blotlægge sin fars drikkeri?
I betragtning af, hvor sjældent DR (og TV2) for den sags skyld beskæftiger sig med den danske litteraturs store navne ud fra en litterær synsvinkel, så synes jeg dokumentaren her er ret ligegyldig. Jeg ville gerne se en dokumentarfilm om Dan Turèll, men at bruge 2 gange 45 minutter på at følge hans drikkeri, opfatter jeg ikke som godt tv. Det er snarere udtryk for en uheldig tendens i tv-mediet. Tendens kan man kalde føleri-tv. I en tid, hvor journalisterne tydeligvis mangler almindelig dannelse (almendannelse) – herunder historiefaglige og andre koordinater i deres verdensbillede – så glider de umærkeligt ind i den underlige form for journalistik, der hidtil mestendels har brilleret i ugebladene. En journalistik, der fokuserer på det enkelte (helst kendte) individ og dets følelsesmæssige oplevelse af livets tildragelser. Er du i tvivl om, at det forholder sig således, så prøv engang af se et af de nyheds- og aktualitetsprogrammer, vi præsenteres for om morgenen og aftenen på de to store kanaler. Her dyrkes følelrijournalistikken i udpræget grad.
Nej, hvis du vil vide noget om Dan Turèll, så læs hans bøger.
@Helge Jørgensen: Nej, den kalder sig ikke journalistik, men selve formen ligner meget af den moderne følelsesjournalistik. Efter min opfattelse.
Om historien er vigtig? Hm. Jeg bryder mig ikke om sammenblandingen af kændisfascination og -dyrkelse og problemtv. Hvis man absolut vil lave tv om svigt af børn hos alkoholmisbrugere, så vil jeg til enhver tid foretrække, at man holdt de to ting adskilt.
Det er ikke Turélls renommé, der bekymrer mig, og det er fint nok, at hans svigt som fader kommer frem. Det er alene den – i mine øjne – uheldige sammenblanding af kændisidolatri og journalistisk problemdokumentation, der generer mig voldsomt. Men man behøver selvsagt ikke at være enig med mig i den vurdering.
Nu har den udsendelse ikke sÃ¥ meget med journalistik at gøre. Tror ikke engang, at den selv vil kalde sig det…
Historien er vigtig. Og det er vigtigt og ikke mindst modigt, at hun begiver sig ud pÃ¥ den medicine journey. En sÃ¥dan udsendelse er langt mere interessant, og nÃ¥r flere end 100 af “Tro, hÃ¥b og alkohol”-look-a-like doku-soap.
Dan Turèll er åbenbart et ikon i visse kredse, der ikke har lyst til at erkende, at han på det kraftigste svigtede sin datter.
Jeg var forresten tilstede den aften, hvor han skulle præsentere William S. Burroughs i Saltlageret i Kbh, DT var ikke alene ubeskriveligt fuld men også ubeskrivelig grov og ubehøvlet. Den dag mistede jeg, hvad jeg måtte have haft af respekt for ham.
SÃ¥ ja det er fint at vise den side af manden som ingen tilsyneladende vil se…….
@Helge Jørgensen: Ja, jo, men de to ting kan jo ikke adskilles i sådan en udsendelse. Og udsendelsen, sådan som jeg så den, handlede i høj grad om, hvordan ikke blot Lotus, men Dan Turèll blev oplevet af andre.
Det er ikke for at bagatellisere problemet – hvad voksnes drikkeri gør ved børn – men jeg synes problemet her iklædes usmagelig kændisdyrkelse og irrelevant føleri. Jeg vil gerne høre om Dan Turèll og hans drikfældighed skal selvfølgelig ikke fortiet, men jeg synes denne udsendelse er et eksempel pÃ¥ nogle uheldige tendenser i moderne journalistik.
Det handler ikke om drikkeriet – men det det gjorde og gør ved alkoholikeres børn og familie….