Der er noget næsten arketypisk over forhistorien til Koks’ EP Skyskraber. De tre medlemmer – Carl-Erik Riestra (sang, guitar og klaver), Birk Abenth (bas) og Birk Nevel (trommer) – tog op i de svenske skove, langt fra den moderne, digitale virkeligheds alfarvej – for at lave musik, de selv kunne stå inde for. Og den slags afsides projekter har der heldigvis været mange af i populærmusikkens historie. Tænk blot på the Bands musik fra Big Pink eller Bruce Springsteens Nebraska.

Uden sammenligning. Og dog. For fælles for de eksempler, jeg kan komme i tanke om i skrivende stund, er at der er alle tilfælde er kommet lytteværdig og ret så holdbar musik ud af det. Og det hænger nok tæt sammen med det forhold, at kunstnerne uden for pladeselskabernes rækkevidde og uden for andre forstyrrende impulser kommer tæt på sangene og sig selv og opnår en – iscenesat, javel – autenticitet og ægthed, det kan være svært at opnå ‘inde i civilisationens støjende centrum’. Og det gælder såmæn også for Koks’ plade.

Og hvad er det så pladen har at byde på? Jo, det er dansksproget, uforfalsket rock, der oser langt væk af den særlige dynamik, som en trio kan opnå. bag Carl-Eriks højtgearede stemme banker Nevels trommer, Abents bas og forsangerens guitar de meget fængende pop-rock-sange gennem højtalerne. Det er enkel rock, der godt nok afspejler den modernes rocks forvandlinger, men også står med begge ben dybt nede i rockens centrale og ældgamle udtryk. Og som al god rock, så lugter de i alt syv sange langt væk af, at trioen har haft en god tur til Sveriges skove og har frem til den musik, deres hjerter banker for. Så må vi bare håbe, at andre derude også kan høre det – og at de kan bringe samme energi med sig videre i de sammenhænge de ellers indgår i. Hermed anbefalet.

Koks. Skyskraber. Eget forlag. Er udkommet.