Nej vel?! Fransk rock dominerer ikke i medierne. Og det er lidt en skam. For selv om sproget kan være en barrière for mange, så er der store musikalske oplevelser at hente i Frankrig. Bandet La Femme og deres andet album Mystère er et udmærket eksempel.

Albummet er ikke – som titlen ellers vi have os til at tro – et mysterium. Derimod er pladen et meget generøst potpourri af stilarter og genrer. Når de feminie stemmer tager têten er vi ikke langt fra den franske chancon og Yé-Yé-poppen fra tresserne. Men ellers bydes der på reminiscenser af garagepoprock, sværisk psychedelia, halvtredser-twang-rock’n roll og electronica. Og alt sammen spundet sammen med en umiskendelig fransk sound, der forhindrer at oplevelsen bliver en af distraktion og spredthed, men i stedet af sammenhæng og variation. Og det hele er flettet sammen i en sådan grad, at man uvægerligt tænker: conceptalbum. Og det er det måske også.

Titlen – tror jeg – sigter til, at livet er et stort mysterium. Og sangene understreger det. Her er sange om en fyr, der er forelsket i en blomst, en pige der kan røre ved solen uden at brænde fingrene, en sang om vaginal infektion osv. Meget fransk på den små-intellektuelle, -filosofiske, -fantastiske  facon. Men man behøver ikke at forstå teksterne for at kunne nyde bandets nærmest perfekte, stilistiske tour de force. Hermed anbefalet.