I 2014 anbefalede jeg Martin Valsteds debutalbum På vrangen, hvor Valsted får vokal hjælp af en række, fortrinsvis yngre danske skuespillere. Blandt de stemmer Valsted bruger på sin plade er Charlotte Fich, der nu debuterer som solist med albummet Svæv.
Charlotte er kendt fra film, tv og teater, men nok ikke så meget som sangerinde. Men det skal debutalbummet – og den tilknyttede teaterkoncert med samme navn, Svæv – nok ændre på, tror jeg. For det er en overbevisende debut, Fich har fået lavet.
Fich har selv skrevet teksterne og komponeret musikken. Og vi mødes af en særlig voksen hybrid af pop, rock og lidt spor af jazz. Svæv er en voksen plade, en voksen popplade. Lavet af en voksen pige (Charlotte har rundet de 50) for et voksent publikum. Og teksterne vidner om, at vi har at gøre med en kvinde med erfaringer og oplevelser i livets bagagerum.
Der er – selvfølgelig – tekster om popmusikkens evige tematik, kærligheden. Som i den indledende sang “To verdener i samme hus”, der som titlen angiver er en sang om krisen i et kærlighedsforhold: Der er alen langt til et knus/ To verdener/ I samme hus/ I samme hus/ to verdener i samme hus. Fich skriver sine sange i et ligefremt dagligdagssprog, der passer godt til de modne, iørefaldende melodier, og undgår poppens faldgruber i form af udvortes føleri og søgte “poetiske” sentenser.
Også i “Lås på lågen” er der krise i kærligheden, hvor den korte fysiske afstand er svært overvindelig, når de er kommet “lås på lågen”, fordi der bagved lågen er “et syndigt rod/ rimelig tåget”, men hvor tre små ord måske, måske ikke, kan få låsen til at springe op igen. “Ting tager sin tid”. Jeg tror ikke, at de er tale om deciderede skilsmissesange, men om sange om almindelige forbigående kriser i parforhold, hvor parrene går skævt af hinanden, fordi de i bund og grund er så forskellige og let kan gå galt af hinanden.
I “Tagget” er temaet den digitale, virtuelle forførelse, vi alle bliver udsat for som brugere af SOME (sociale medier): “Skærmens isblå lys har kastet krogen ud/ogjeg bidt på/ kolde fødder synes selv, de må/ så i ly af mørket/ danser tanker, cyberdans med dig…Flyver op som på/natsværmervinger/ vi svæver i luft/ ud i natten med himlem som/ skjold/ imod al fornuft“. Og hvem kender ikke den fornuftsstridige forførelse, som cyberspace rummer?
Teksterne på Fichs plade kredser om det evigt besværlige kønsforhold, hvor det mulige og samtidig umulige forhold beskrives i et umiskendeligt feminint univers, hvor der sættes ord på feminine følelser og tanker. Og på den måde indskriver Fichs debutplade sig på smukkeste vis i den brede tradition af voksen popmusik, hvor netop besværet med kærligheden og parforholdet har været – og fortsat vil være – en uudtømmelig inspiration for sangskrivningen.
Charlotte Fich synger godt. Og man mærker, at hendes teaterskoling giver hende et godt greb om teksterne og deres frasering. Samtidig har hun en stemme, der er både ren og smuk og passer godt til den voksne pop, hun har gjort til sin egen på denne debutplade. Og bag sig har Fich et hold musikere, der lydhørt forstår at fortolke hendes musikalske intentioner og visioner. På guitar (og lap steel) finder vi Dennis Flacheberg, tangenter Martin Valsted (ja, ham), bas Casper Bak Poulsen, trombone (“To verdener i samme hus”) og på trommer Jacob Chano Lundby.
Samlet set har Charlotte Fich lavet en voksen popplade, der burde kunne tilfredsstille enhver voksen poplytter, men også enhver poplytter, der uanset alder forstår at lytte sig ind i et erfaringsunivers, som det ovenfor beskrevne. Hermed varmt anbefalet.
Charlotte Fich. Svæv. Produceret af Fich & Kristian Martinsen. Gateway. Udkom d. 9/9-2016