Med Roosevelts – alias tyske Marius Laubers – nye album er vi her i bloggen tilbage ved electronicaen. Og som hos andre af nutidens dyrkere af den elektroniske musik bevæger Lauber sig behændigt og klogt på den skarpe æg mellem den klassiske, dansante popsang og electronicaens leg med lydflader, hvor det elektroniske isenkrams ofte hårde lyd opblødes af guitarer og af Laubers stemme. Og Lauber maler med en bred pensel, der er dyppet dybt ned i den electroniske traditions mange malerbøtter. Vi mødes både af klart danse- og diskoteksorienterede flader, som fx i den hitpotentielle “Night moves” og af mere meditative og suggestive sange som fx “Belong”, der trækker tydelige veksler på ældre forbilleder som fx Tangerine Dream. Og det er netop i kraft af den udtryksmæssige spændvidde, at pladen her burde kunne nå ud over sit kultpublikum og indfange dem, der godt kan lide electronica – uden at være en del af miljøet.

Roosevelt, som Lauber kalder sig som kunstner, er uden tvivl et talent inden for sin genre. Og med sit eponyme album burde han uden besvær kunne konkurrere med mange af de andre, fortræffelige genredyrkere, som jeg har omtalt her i bloggen. Pladen går uden tvivl efter både dem, der elsker at danske til heftige beats og sværiske lydlandskaber – og dem, der kan nøjes med at indtage musikken via hovedtelefonerne. Hermed anbefalet.

Roosevelt. City Slang. Udkom d. 19. august