Da jeg for 35 år siden (tja..) fik kørekort, fik jeg lov til at køre i min fars Morris 1000, og kaldet Morris Minor. Oven i købet fik jeg lov til køre til gymnasiet i den, fordi min far alligevel var væk det meste af ugen, da han sejlede mellem Esbjerg og England. Jeg var meget privilegeret.

Blandt sine kolleger havde min far en maskinmester, Carlo, der var en meget venlig mand med stil. Han var den lykkelige ejer af en DKW totakter. Og da han skulle skifte den ud med en større og mere komfortabel model foreslog han, at min far skulle købe den – til mig. For små 3000 kr.

Carlo havde vist fået den af sin broder, da han fik en større bil, og nu ville han så for et symbolsk beløb sende den videre. Af en eller anden grund – sikkert udsigten til flere forsikringsregninger og afgifter – takkede min far nej. Og 3000 kroner var da også mange penge dengang i begyndelsen af 1970’erne. Til min ærgrelse, selv om jeg godt forstod min fars holdning.

Men lige siden har jeg synes, at denne model med to farver og to takter har været noget helt særligt. En drømmebil. DKW, der jo står for Dampf Kraft Wagen (og ikke Deutsche Kreatur Wagen, som vi spøgefuldt sagde dengang) er åbenbart et mærke, der har fulgt mig gennem mange år. I hvert fald var det en DKW-motorcykel, min onkel havde, og som jeg fik lov til at sidde på som en bette knægt.

[opdateret i maj 2021]