I sidste weekend kunne man læse et stort interview med forfatteren og rockskribenten Klaus Lynggaard i anledningen af en ny digtbog, der omhandler Lynggaards kræftsygdom og heldbredelse. Og i interviewet fortæller Lynggaard, at han blev ført tilbage til musikken af Paul McCartney. Lynggaard, der ellers har været erklæret medlem af “Lennon-skolen”, fandt ud af, at McCartney kan

“det med håbet. Der er enormt meget håb i hans musik. Det gik op for mig, at det måske er det aller-, aller, allervigigste, vi overhovedet har. De kan tage alt fra os, og vi kan overleve det, så længe vi bevarer et håb […] Det var det, jeg kunne høre med Paul” (Information 20/8).

Og måske har Lynggaard ret i sin fortolkning af McCartneys musik. Her er Macca i det legende, gale, eksperimenterende hjørne på sit eponyme soloalbum fra 1970