Endnu et dødsfald: Toots Thielemans – 94

Author:

Endnu et ikon er forsvundet. Mundharmonikavirtuosen Jean Baptiste “Toots” Thielemans døde d. 22. august i den høje alder af 94 år. Han var en kunstner, der var med til at male mit musikalske bagtæppe i tresserne, hvor han ofte blev spillet på Danmarks Radio. Med til at gøre ham til en del af mit vandmærke var også, at han var en af de få mundharmonikaspillere, der var fremme dengang.

Thielemans udgangspunkt var jazzen. Og den forblev et referencepunkt for ham gennem hans lange – seks årtier – musikalske løbebane.

I øvrigt havde han et andet varemærke: Ud over at spille mundharmonikal fløjtede han ofte på sine plader. Det kan man høre på nedenstående “hit” fra tresserne, “Bluesette”, som ikke er så jazz-inspireret så det gør noget, og som jeg har hørt tusindvis af gange via mine forældres gamle radio.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *