Det var ikke meningen, at jeg skulle lægge vejen forbi det meget omtalte hollandske marked, som slutter i dag. Men et andet ærinde (se foregående indlæg) førte mig forbi – nej, direkte ind i Accord-markedet igen. Selv om der var tømt godt ud siden førstedagen, så var der stadigvæk metervis af litteratur. Det første jeg faldt over, men ikke købte, hvilket jeg nok skal komme til at fortryde snart, var en lille udvalg af H.C. Andersens eventyr. En lille gråmeleret sag i stift bind med de klassiske tegninger (fra 1950 på Flensteds Forlag). Jeg er ret sikker på, at det var den udgave min mor havde, da jeg var barn. Altså “min første H. C. Andersen”. Jeg skulle nok have købt den, men har i forvejen så meget af Andersen…
Næste fund var en slidt Tranebogsudgave af Erskine Caldwells Rejsende i Religion.
Erskine Prestone Caldwell (1903-87) læses nok ikke så meget mere. Og det er lidt en skam, for præstesønnen fra Georgia er en god fortæller. Da hans mest kendte bøger – Guds lille ager og Tobaksvejen – udkom i 1930’erne blev de nærmest bandlyst, sikkert på grund af sit frisprog og bøgernes usødede realisme. En smagsprøve: “En oversprøjtet rumlekasse af en bil drejede af fra vejen og standsede brat ved siden af magnoliatræet. Den højre, magre mand, der så ud, som om han havde levet livet på halve rationer, siden han blev vænnet fra, sad brysk og ubevægelig og holdt om rattet med hænderne. Hans blik hvilede på den faldefærdige række hegnspæle foran ham...”. Så er tonen slået an.  Bogen er oversat af selveste litteraturprofessor Sven Møller Kristensen, der også – på bagsiden – sammenligner Caldwell med Mark Twain (samme djærve humor). Min gamle – tidligere omtalte – regnelærer i folkeskolen var en stor fan af Caldwell og havde en anseelig samling af hans bøger, som han nu og da – mest ved juletid – læse smagsprøver fra. Caldwell er hermed ophøjet til samlerobjekt hos blogbestyreren.
Det andet fund var endnu et bind fra den tidligere omtalte Ekstrabladskonkurrence om “Bedste danske erotiske roman”: Men i morgen vil jeg le af Anne Haller. Hvor mange der kom i den serie, gad jeg nok vide. Interessant ved denne roman er, at den er skrevet af en kvinde eller (måske) under et kvindeligt pseudonym. I hvert fald har jeg ikke hørt om Anne Haller i anden sammenhæng. Bagsidetekster fortæller “Det hele begyndte, da Anne Terese var seks år gammel; hun så sin far sammen med stuepigen. han holdt den unge, yppige kvinde tæt ind til sig, knappede hendes bluse op og greb begærligt om…”. Det er næsten som at læse C. E. Soya…
