En god bekendt sendte mig i går – efter indlægget om tv-manden Finn Bentzen – en nekrolog, som Mogens Vemmer (en anden af de gode gamle drenge) har skrevet i den anledning. Slutningen vil jeg bringe her, fordi den – som min gode bekendte påpeger – er helt i Bentzens ånd:

Finn bliver husket. Ved bisættelsen sad et 3 års barn på fars arm, mens døren bag i rustvognen lukkedes. Hun sagde tre sætninger, kun afbrudt af en tåres pause:
“Jeg ved godt, hvorfor vi græder – det er fordi de har lagt Finn ind i bagagerummet!”
“Kan bilen godt køre helt op i himlen?”

– og endelig da vognen kørte bort:
“Kan de åbne bagagerummet deroppe?”
Overvejelserne var helt klart skrevet og instrueret af Finn

Historien er så god, at den fortjener at blive fortalt igen. Og igen.