Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Ak ja. Den dag gik jeg også lidt i opløsning. D.P. var så afgjort mit favoritband og havde været det i en årrække. Men det måtte jo gå galt. Blackmore ville noget andet og han har nok aldrig været verdens letteste personlighed at omgås.
“Who do we think we are.” havde heller ikke samme succes og kvaliteter som forgængeren “Mashinehead” med Mark II-besætningen.
Da sanger og bassist blev udskiftet, gik de efter min både daværende og nuværende mening jævnt tilbage. Gen Huges var og er en god musikman, men det fungerede ikke rigtigt. David Coverdale har jeg aldrig lært at holde af.
For mit vedkommende var skiftet i 1973 anledning til at få købt og lyttet mere Clapton og Stones. Jeg nåede faktisk kun sidste del af Stones-perioden Mick Taylor; men det var heller ikke så ringe endda.
Men, men, men…. Der vel næppe en uge, uden jeg pÃ¥ et eller andet tidspunkt lytter til noget gammelt D.P.
Det er nok temmelig underratet; men samarbejdet mellem Ian Paice og Blackmore var uovertruffet. Paice vidste helt, hvor han havde Blackmore og omvendt, og det uanset hvor meget en solo kørte ud ad tangenten.