“De skændtes meget, men de var som brødre eller bjergbestigere, der var sammen om deres fælles absolutte tro på deres projekt. Et rigtigt band. De var overbevist om, at de ville blive større end The Rolling Stones om cirka 10 minutter. Sådan gik det ikke helt, men det var ikke helt ved siden af. Det var den tidlige tid, hvor altid stadigvæk var foran os, før stofferne blev et problem.

Jeg husker, at vi alle sammen var inde i en fotoboks i Liverpool Street for at tage noget speed. En politibetjent må have set fire par Dr Martens stikke ud af boksen og forsøgte at trække forhænget til side, medens vi lo og lo indtil vi begyndte at græde, sådan som man gør, når man er et barn”

Forfatteren og journalisten Tony Parsons fortæller om et møde med The Clash