Neil Young kom og spillede

Author:

Jeg har lige købt et par ældre Neil Young-plader. Og nu vil jeg også købe hans seneste med Promise the Real. Anmeldelserne af Youngs optræden på Roskilde Festival overbeviser mig om, at han stadigvæk – dinosaur eller ej – har noget at byde på, når det gælder om at repræsentere rocken, den musikform, der er lige så gammel som manden selv.

6 thoughts on “Neil Young kom og spillede”

  1. @Helge: Jeg har noteret mig radioparadise.com. Og vender nok tilbage til den i bloggen ved lejlighed. Nu er det snart ferietid, sÃ¥ kan jeg give den en chance…

  2. Ja giv den radiostation en chance, der er nemlig kun 0,1 procents snak i døgnet.

    Link http://www.radioparadise.com

    Og ja radiojournalister er for de flestes vedkommende utÃ¥lelige at høre pÃ¥ – der er vi helt enige. Og derfor hører jeg heller ikke andet en paradisisk musik.

  3. @Helge Jørgensen: Ja, engang var musikforbruget anderledes. Og som jeg ofte har skrevet om, sÃ¥ kan jeg godt savne ‘de gode gamle dage’, hvor man kunne lytte til albums i pladeforretningerne og – ikke mindst – DR levede op til deres public service-forpligtigelse og orienterede om ny musik. Det var nok især sidstnævnte, der var min kilde til inspiration og musikglæde. Nu er vi sÃ¥ i streamingens tid. Og jeg skal blankt indrømme, at jeg hverken er til Spotify, Itunes eller andre. Jeg bruger Youtube en del, selv om dens udbytning af kunstnerne ærgerer mig voldsomt.
    Det er dog kun undtagelsesvist, jeg køber et album, uden først at have lyttet til det – helt eller delvist. Og der har været dele af Earth tilgængelig pÃ¥ nettet. Men jeg ville nok have købt den alligevel, forledt af omtaler, anmeldelser og sÃ¥ videre. For gammelt venskabs skyld.
    Jeg lytter ikke sÃ¥ meget til radio mere, for dels generer det mig voldsomt, at sÃ¥ mange radiojournalister er sÃ¥ utÃ¥lelige at høre pÃ¥, dels læner de fleste kommercielle radioer (og DR) sig op af, hvad musikbranchen dikterer (hvilket er dokumenteret ofte) og dels synes jeg, album stadigvæk skal høres i deres helhed. Derfor insisterer jeg ogsÃ¥ pÃ¥, at de plader, jeg omtaler her i min blog, skal forefindes som originale album – evt. EP-album. Og det bliver ikke anderledes. Men tak for tippet med Radio Paradise – den skal jeg nok give en chance.

  4. Vi er vel et eller andet sted enige. Jeg nærer fortsat stor beundring for Young – og ogsÃ¥ Dylan for at forfølge hver sin kunstneriske vision. Det er en sjælden kvalitet. Hats off for that.

    Heldigvis kan vi idag smuglytte til favoritternes udgivelser som i gamle dage. I dag er det Spotify m. fl. – igÃ¥r lænede vi os ind over disken med det to-delte headset og lyttede til pladerne mes de roterede lige for næsen af os. Jeg husker Salling og Kaabers Musikforlag i Ã…rhus. Og du hos din pladepusher i Esbjerg.
    Som dengang lyttede vi før vi købte. Derfor køber jeg ikke Young-plader længere. Heller ikke Dylan. Heller ikke Van Morrison. Undtagelsen er Mr. Bowie – han har efter min mening altid været total uforudsigelig. Ham købte jeg uden forlytten.

    I dag lytter jeg meget til Radio Paradise – en reklamefri internetradio – der spiller et meget varieret og spændende udvalg af musik. Har nu lyttet meget jævnligt i flere end mange Ã¥r… prøv den. Mit musikunivers er udvidet betragteligt. Før var det Andrew Bird “Are you serious” Lige nu Nick Cave and the Bad Seeds “Jesus of the Moon”.

    KH

  5. @Helge Jørgensen: Ja, jeg har efterfølgende godt læst, at der er kritiske røster. Og på Twitter var der masser af kritik af koncertens og Youngs guitarsolis længde. Og Hjerne-Madsen kan mene, hvad han vil. For mig er Neil Young en kunstner, der på samme måde som Bob Dylan, har et projekt kørende. Ikke alt har været af lige høj kvalitet, og det kan ikke være anderles. Men for mig er Young og Dylan rigtige kunstnere, der ikke skeler til tidsåndens luner, men vedholdende forfølger deres spor. Og jeg agter at følge med så længe det er muligt.

  6. Det er vist ikke alle anmeldere der er lige begejstrede for fredagens indsats:
    https://www.information.dk/kultur/2016/07/oekologiske-rockpoet-gik-tomgang-paa-orange

    Peter Lund Madsen skrev for et par dage siden en meget fin kronik i Politiken som jeg nÃ¥ede at læse inden den blev lukket for andre en abonnenterne. Her skriver han blandt andet, at han ligesom forlod sin fordums helt tilbage med pladen “Sleeps with Angels”. SÃ¥dan har jeg det ogsÃ¥. Men jeg nærer fortsat en stor beundring for manden, der stædigt har forfulgt sin kunstneriske vision.
    Her er et link til Politiken – mÃ¥ske bliver det offentligt en dag
    http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3279635/hvornaar-ser-jeg-dig-igen-neil-young/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *