Jeg skulle vist aldrig have omtalt Giro 413 i går. Der er myldret den ene sang efter den anden op i mit hoved fra glemslens kasemater. Uffe gjorde mig opmærksom på Hans Kurt, der dengang var damernes Jon (selv om han vist faktisk var til mænd). Skuespiller og begavet sanger inden for visetraditionen. Så kom Oswald Helmuth og Ølhunden, der glammer. Oswald, som jeg havde fornøjelse af at hilse på, da jeg var en lille purk. Dertil skal lægges en del af de sange, jeg helst ville have ladet være nede i glemslens hul.
Igen må jeg erkende, at jo mere man graver i erindringens arkæologiske lag, jo mere dukker der op. Hjernen er en tidsmaskine. Giv den lidt at arbejde med, så flyver du af sted på associationernes flyvende tæppe…
Her til morgen dukke så navnet Sigfred Pedersen op. Viseforfatter af muntre viser. Oprindeligt bondesøn og uddannet cand.polit.! Arbejdede som journalist og litteraturanmelder – blandt andet på Information – og var kunstmaler. Og altså visemager og digter.
Til Sigfred Pedersens Giro 413-hits hører fx: Katinka Katinka, Tørresnore og Nu går våren gennem Nyhavn. Som alle tåler et genhør. Men også: Tak for gode som for onde år. Den vil jeg helst lade ligge….