Ovre i Modstrøm-bloggen er man gået ind i listomanien med en henvisning til en liste over folkemusikkens top-50. Og der er mange gode og sjove bud (jeg har fx aldrig tænkt på Grateful Dead som folkemusikere…). I øvrigt er noget af det interessante ved den slags lister jo altid, hvem der udelades. Hvorfor er Eric Andersen ikke med? Eller Don Mclean? Eller Randy Newman? Eller – Melanie Safka?
Melanie var et stort navn i tresserne. Hun var datidens smukke hippie-folk-singer-and-songwriter, der skrev velmente sange med rod i peace-love-and-understanding-filosofien og havde en smuk og særpræget stemme. Og stadigvæk har. For hun er såvidt vides stadigvæk aktiv…I 1969 fik hun et mindre hit i Europa med Bobo’s Party, der udkom på Buddah Records (som også havde Lovin Spoonful i stalden). Samme år fik hun et hit i Holland med Beautiful People, og kort tid efter gjorde Woodstock-festivalen sit for at gøre hende til et nationalt hit i USA. Med Lay Down (Candles In The Rain), som blev skrevet under inspiration af stearinlysene på Woodstock, indtog hun USA-hitlisten.
Det blev fulgt op af flere mindeværdige sange. Hvem, der har hørt hendes udgave af Rolling Stones’ Ruby Tuesday, vil sent glemme den.
Herhjemme var især “Brand New Key” en af de sange, der igen og igen blev spillet – og ønsket spillet – på P3. Sangen var lidt “fræk”, forstået på den måde, at pigens “rulleskøjter” og drengens “rulleskøjtenøgle” – selvfølgelig – blev udlagt som seksuelle symboler. Ak, ja.

Brand New Key

Look What They’ve Done To My Song

Ruby Tuesday – anno 1999