Halvfjerdserne var rig på musikalske fusioner. Blandt andet fik vi en række spændende plader, der bevægede sig i et elektrificeret grænseland mellem jazz og rock. Lad os blot tænke på Weather Report, Mahavisnu Orchestra og Herbie Hancock. Også var der – i capacs optik – Georgia-bandet Dixie Dregs, der var en smeltedigel af rock, jazz, bluegrass og andre stilelementer.
Bandet blev dannet omkring guitarvirtuosen Steve Morse og udsendte en række albums, startende med The Great Spectacular i 1975. Kendetegnende for deres musik var en stor virtuositet. Man kunne godt høre, at bandet bestod af mere end habile musikstuderende fra musikskolen ved universitetet i Miami. Men, til forskel fra nogle af datidens udfoldelser, så var virtuositeten underordnet det musikalske og endte ikke i udvendig instrumental demonstration. Skal man fremhæve et enkelt album må det være Night of the Living Dregs fra 1979. Pladen, der er en blanding af studio- og koncertoptagelser blev nomineret til en Grammy som årets bedste “Rock Instrumental Performance”. Det var dog Paul Mccartney og Wings, der løb med hæderen i sidste ende. Det skal dog ikke skygge for pladens kvaliteter. Den er i øvrigt produceret af Ken Scott, der har været Beatle-producer George Martins hjælper på Liverpooldrengenes plader.
Så vidt vides er bandet stadigvæk aktivt i forskellige konstellationer, og der er udgivet compilations med deres musik.
Lidt erindringsstof: Det var i øvrigt omme hos pladepusher Bjarne i Borggade, jeg blev gjort opmærksom på dette band, som jeg ikke havde hørt om. ‘Det her må være noget for dig!’, mente Bjarne, og det havde han ret i. Siden forsvandt den pladeshop, lige som andre små afficionado-butikker. Desværre.