Jeg har været inde på det før og flere gange. Der løber en kraftig understrøm af melankoli gennem vor tids populærmusik. Ja, jeg fristes til at døbe den den ny melankoli, for så vidt melankoli altid har været en fast ingrediens i populærmusikkens ungdommelige univers.

Og pladedebuterende Vida Sophia rammer præcist og smagfuldt den ny-melankolske bølge med EP’en Soundtracks seks sange. Fra første intonation på pladen synker Vida Sophia ned i melankolien med sin kønne pigestemme, der tematiserer kendte ungdommelige kærlighedstemaer, fx det uopslidelige opbrudstema. Og hele det tekstlige setup er indlejret i en næsten kontrapunktisk, let dyster ramme af skarp, kantet electronicalyd, der både understøtter den melankolske tilbøjelighed med et næsten metallisk mørke og kontrasterer den.

Jeg kan forstå, at Vida Sophia allerede har greb i mange unge lyttere med sine første udspil. Og det er forståeligt, for med sin musik rammer Vida Sophia som nævnt fint den ny melankoli og passer derfor godt ind i tidsåndens toneklang. Velkommen til Vida Sophia og god vind fremover.

Vida Sophia. Soundtrack. Nordic Music Society/ MMS. Udkommer i morgen