“Rif” hedder et af numrene på Oscar Alvarez Rifbjergs plade Rómpelo, og det er tilegnet bedstefaderen. Altså er slægtskabet med bedstefar Klaus Rifbjerg afsløret, så spekulationer i Oscars efternavn overflødiggøres. Ja, han er barnebarn af de store, nu afdøde, danske forfatter og digter Klaus Rifbjerg. Og hvad kan vi så bruge det til, hvis det ikke på en eller anden måde afspejler sig i musikken?! Ingenting!

Og dog. Det er en kendt ting, at også Store Klaus i tresserne var med til at etablere den særlige subgenre, man kalder “Jazz og poesi”. Og den intime forbindelse mellem poesien og jazzen som kunstform lå ikke langt fra bedstefar Klaus. Og måske kan man via den association se mere end en slægtsbestemt forbindelse mellem Klaus og Oscar. Lige som der også er en forbindelse i kombinationen af Danmark og Spanien, som også Klaus Rifbjerg jo dyrkede hele sit voksne liv. Og på Oscars plade er det ikke kun Klaus, der figurerer som inspiration for en sang. Også Oscars far Juan Manuel Alvarez har bidraget med en tekst “Tu Magia”, som han også reciterer. Så de fædrende ophav er bestemt til stede på denne fine plade.

Ròmpelo hedder pladen, og det skulle efter sigende betyde noget i retning af ‘slå i stykker’, ‘nedbryde’ osv. Og det sigter til Rifbjergs lyst til gennem sin improvisatorisk funderede jazz at bryde grænser ned. Måske ikke kun de æstetiske grænser, som jazzen som genre har sat (men som vel altid har været under angreb?), men også kulturelle (Danmark/Spanien), generationsmæssige osv. Altså en form for moderne oprørstrang.

Og det er også sådan, jeg oplever denne plade. Den tager udgangspunkt i jazzen og henter inspiration i spansk folklore. Men den blander tingene på en (i positiv  forstand) respektløs facon. I improvisationen oplløses delelementerne – jazzen, det nordiske og det spanske – og smelter sammen til en en unik, moderne jazz for Oscar og hans tre musikanter, Emil Brun (bas), Johan Kolsut (trommer) og Gustav Carl Rey Henningsen (sang). Oscar Alvarez Rifbjergs pianospil står markant og centralt i lydbilledet og stimulerer løbende de improvisatoriske udfoldelser på de andre instrumenter. Jeg skal – som jazz-ignorant – nok afholde mig fra for mange associationer, men kan alligevel ikke undgå at nævne, at Ròmpelo fik mig til at tænke på flere af de navne, der dukkede op, da jazzen for alvor blev elektrificeret i halvfjerdserne. Weather Report, Chick Corea, Herbie Hancock m.fl. Måske fordi jazz-rockens kant også er til stede her og der på denne anbefalelsesværdige udgivelse.

Selv om man måske ikke “er til jazz”, så er der al mulig god musikalsk grund til at give Rómpelo en chance på afspilleren. Inciterende, swingende, forførende jazz er det. Af den slags, der gør en grå forårsdag mere solrig og varm. Hermed anbefalet.

Oscar Alvarez Rifbjerg. Rómpelo. Gateway. Udkom d. 29. april