“Awesome”. Det var prædikatet, som opvarmningsnavnet Matt Long gav Roky Ericsons præstationer på den igangværende turné, hvor Erickson spiller sange fra sit berømte tresserband The 13th Floor Elevators. “Awesome”. Men var koncerten så “awesome”? Det afhænger rigtignok af, hvilke forventninger, man har haft til den nu alderstegne forgrundsfigur fra tresserbandet, der var toneangivende for den psykedelisk farvede garagerock. Hvis kriteriet var, at Roky og bandet formåede at genskabe noget af stemningen fra de gamle sange, så var det en “awesome” koncert.
Roky Erickson er blevet en alderstegen bamse, der tydeligvis ikke går så godt længere (han er 68). Og han tilbragte da også det meste af koncerten (bortset fra de obligatoriske ekstranumre) siddende på en bredsædet stol og med sin guitar om halsen. Og hans traktering af guitaren begrænsede sig til lidt nedtonet rytmeguitarspil, der lå milevidt fra forne tiders udfoldelser på det instrument. Men heldigvis kunne bandet kompensere på det punkt.
Inden vi kom til selve koncerten fik vi en kort opvarmning af bandets trommeslager Matt Long, der med el-guitaren som instrument gav en håndfuld smagsprøver på sine egne sange. Sange, der kan beskrives som melodiske singer-songwriter-sange med rockkant af den type, man ikke lige kan huske, når man først har hørt dem, men gerne vil høre igen engang. Et sympatisk bekendtskab.
Og da Long satte sig bag trommerne hos Roky, var han fra første taktslag primus motor for bandets genskabelse af lyden fra The 13th Floor Elevators. Der var smæld og drive i hans trommespil og det løftede hele bandets præstation. Og han blev godt støttet af Jason Richard på bas, Eli Southard på lead-guitar og Jegar Erickson, der tog sig af backingvokalen og med en moonshine-lignende dunk frembragte de psykedeliske, gutterale lyde, der er en væsentlig del af Elevators tidlige psykedeliske indspilninger.
Roky var hovednavnet, og der var en nærmest ærbødig attitude over for ham fra de andre musikeres side. Og Roky klarede da også ærterne. Hans stemme er ganske velbevaret med sin karakteristiske skarpe og lidt nasale klang. Og han førte os gennem en lang række af Elevators sange uden af ymte et eneste ord mellem sangene. De kom som perler på en snor i et langt sæt, der varede en halvanden times tid, inklusive en lille håndfuld ekstranumre. Og det lykkedes at genskabe lyden og stemningen fra Elevators klassiske sange. Selvfølgelig i moderne iklædning. Den teknologiske udvikling siden midttresserne satte sit præg i form af en moderne koncertlyd. Men alligevel formåede Roky og Co. at frembringe den rigtige garagelyd med den karakteristiske psykedeliske farvning.
Og det var da også tydeligt, at det fremmødte publikum, der bestod af lige dele seniorer og ungdom, var godt tilfreds med Rokys præstation. Roky, Roky, Roky genlød kaldet, da der skulle hentes nogle ekstranumre. Jo, Roky var lykkedes med sit projekt i Aarhus denne lidt regnfulde torsdag aften i april. Som et af bandmedlemmerne kort nævnte, så har Roky også lavet andet siden dengang, han lagde ud. Men denne aften stod i Elevators tegn. Og tak for det. En “awesome” aften på den beskrevne betingelser.
Fotoet ovenfor er lånt fra Voxhalls hjemmeside.