Foråret er på vej! Ingen tvivl om det. Blomsterknopperne brager gennem jordens overflade og de rådne blade. Fuglene fløjter og pipper som besatte. Og luften er – mild. Svanger med varme og sommer. Det var en ideel fryd at gå tur med gravhunden, og han fik til sin udelte begejstring lov til helt at bestemme ruten i dag.
Musikalsk har jeg af en eller anden grund altid forbundet The Doors med foråret. Måske, fordi jeg fik fin første Doors-plade i foråret. Hello, I love you-singlen. Eller også, fordi Morrison (og co.) var indbegrebet af al den saft og kraft, der forbindes med forårets gennembrud…
Touch me – med blæsersektion
Bonus: Alabama Song – i Sten Bramsens optagelse fra dansk tv anno 1968. Alabama Song. Jim Morrison var, som man vil vide, også en ganske talentfuld digter. Og valget af Bertold Brechts Hauspostille-stykke viste hans interesse for digtekunsten. Brechts musikalske hjælper Kurt Weill satte stykket i musik, og det blev en del af syngespillet “Mahagony” i 1930. Der er rejst tvivl om, hvorvidt det var Brecht eller Elisabeth Hauptmann, der skrev teksten. Men lad det ligge. I hvert fald er det en af capacs yndlings-Doors-numre. Og så kan vi benytte lejligheden til at mindes Sten Bramsen og dengang, hvor DR gjorde noget for at vise ny musik på tv…
@Hyldig: Tak for de fine hints.
Nyd også David Bowie give Moon of Alabama live.
Og apropos Weill/Brecht og David Bowie, vil jeg gerne anbefale Bowies EP Baal fra 1982, der er musik til en BBC-opførelse af Brecht’s Baal.
Her er en snas af The Drowned Girl skudt af David Mallet.
Lidt længere ud af tangenten kan vi lige snuppe David Mallets video til Wild Is the Wind, et af de covers Bowie gør allerbedst.
God WE!