Nogle gange tænker jeg, at jeg burde lave et lydspor for mit eget liv. Men lige så hurtigt dropper jeg ideen, for den ville blive alt for lang. Og i øvrigt er store dele af den at finde her i bloggen. Men – lydspor er en genre, der optager mig mere og mere. Lydspor til spillefilm, tv-serier osv. er en stor kilde til inspiration, en stimulans for nostalgien og meget mere. Og her i dag tog jeg mig sammen til at bestille et par stykker på nettet, vel vidende, at jeg har meget af musikken i forvejen på andre medier. Men det er ikke det, det handler om. Men om den sammenhæng og de billeder, sporene skaber.

Hvem husker fx ikke den indledende scene i filmen Trainspotting, hvor et par narkomisbrugere kommer løbende med nogle stjålne ting, medens Iggy Pops “Lust for life” kører nedenunder billederne. Man kan aldrig høre den sang efterfølgende uden at tænke på den hektiske og meget fine scene. Eller hvem glemmer nogensinde den sidste scene i Fagre voksne verden (The Graduate), hvor hovedpersonen Ben Braddock (Dustin Hoffman) får sin hjertes udkårne Elaine (Katharine Ross) og stikker af med hende i en bus til tonerne af Simon & Garfunkel. En uforglemmelig scene, hvor tidsånd og popmusik på smukkeste vis smelter sammen i optimistisk tro på kærlighedens altovervindende styrke. Og hvor tresserrebellion og fremtidstro tager hinanden i hånden.