Ja, så er det tre år siden, Torben Bille døde. På billedet ovenfor (som er lånt fra Torbens stadigvæk fungerende Facebookside) er han på lejr i Sverige som førsteårsseminarist. Hans fremtid lå som bekendt ikke inden for pædagogikken, men musikken. Og dog, for som jeg flere gange har været inde på, så forstod han at formidle sin glæde ved musik og sit kendskab til samme på en måde, der både involverede Torbens egen livsbane og det, jeg plejer at kalde “tidsånden”. Og derved gjorde Torben musikken både interessant og levende.  Og derfor er Torbens skriverier stadigvæk værd at læse og vil være det mange år fremover. Vi dør og vi lever videre i de spor, vi sætter i verden og dermed i andre mennesker. Med sine efterladte skrifter fortsætter Torben med at sætte spor i min bevidsthed. Og sikkert også i andres.

Og så en kunstner, som både Torben var begejstret for og  jeg (stadigvæk) er begejstret for.

Gem