En country-outlaw er død: Merle Haggard, 79 år

Author:

2016 tyder på at blive et år, hvor der virkelig tynder ud i populærmusikkens række af ikoner. Nu kan man læse, at Merle Haggard er død i en alder af 79 år. Kender man blot lidt til amerikansk country vil man kende ham af navn og gavn. En af skaberne af den velkendte Bakersfield-lyd og – sammen med Willie Nelson og Kris Kristofferson – eksponent for den såkaldte outlaw-country. Musikbladene og -internetsiderne vil i de kommende dage flyde over med artikler og mindeord om Haggard, så lad os blot her nøjes med det væsentlige. En sang med og af ham. For sangene bliver stående længe endnu.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *