Nyt fra Willie Nile

Author:

Jeg var ret vild med Willie Niles debutalbum, da det udkom i 1980. Uforfalsket amerikansk episk rock med masser af guitar. Og opfølgeren Golden Down fra 81 slugte jeg også uden problemer. De to plader faldt på et tørt sted. Siden har Nile udsendt godt og vel en snes album, der alle holder fast i en rock’n roll-skabelon, der også er en vigtig del af Bruce Springsteens og Lou Reeds musik. Og det er da også de to herrer man kommer i tanke om, når Willie Nile fører sig frem på sit seneste album med den voldsomme titlen World War Willie. Her er ikke nytænkning. Alt er ved det gamle – og det er godt nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *