I pressematerialet til Yellowbellies nye album” Anywhere but here” kan man læse, at pladen er blevet til under påvirkning af det, man har kaldt ‘flygtningekatastrofen’ o.a. Altså det forhold, at mennesker på flugt fra krig og elendighed i lande uden for Europa, søger mod tryhed og fred. Og det er da også et faktum, man ikke kan komme uden om. Heller ikke som udøvende musiker. Det betyder ikke, at Yellowbellies er et politisk band. Eller rettere: Jo, det gør det. På den måde, at Yellowbellies – som ethvert andet band og enhver anden kunstner – står midt i virkeligheden og lader sig påvirke af den – direkte eller indirekte – og også udtrykker det.

For Yellowbellies betyder virkelighedens indslag i pladestudiet, at pladen er blevet en plade, der vender sig mod den nationale selvtilstrækkelighed og egengodhed, som de store medier flyder over af, og besynger åbenheden, rummeligheden og diversiteteten. Et elementært humanistisk-politisk buskab, der fx kommer til udtryk i sangen “1000 churches”, der som titlen fortæller beskriver en by med plads til variation og forskellighed – også på det religiøse område.

Men det humant-politiske udgangspunkt skal ikke som en tung, mørk forårssky skjule eller dække over, at at” Anywhere but here” først og fremmest er en dejlig poprockplade, der byder på 11 velturnerede, popmelodiøse sange, der er centreret omkring forsanger Søren Esben Hansens gode stemme. Man kan sige, at arrangementerne og lyden er nærmest klassisk. Den første tanke, der meldte sig hos mig, da jeg første gang lyttede til pladen, var – det her lyder lidt af de halvvoksne Eagles, da de bevægede sig fra countryrock til mainstream FM-rock. Og det skal ikke forstås sådan, at Yellowbellies lyder som Eagles, men sådan, at bandet helt klart med denne lækre skive skriver sig ind i en tradition, der i hvert fald går tilbage til de store melodiske og episke halvfjerdserrockbands og ellers løber som røde tråde op gennem rockhistorien. Kære lytter, du skal nok få associationer i den retning, tro mig.

Anywhere but here” er et godt bud på en af de plader, der vil være svært at få af afspilleren, når den først er kommet på. Med sine fængende sange, der er dejligt iscenesat i bandets tætte, lidt sprøde og mættede lyd, leverer Yellowbellies konkret dokumentation for, at al snak om rockens endeligt er vild overdrevet. Den engagerede, livsduelige powerpoprock lever i bedste velgående. Lyt til Yellowbellies og blive overbevist. Hermed anbefalet af capac.

Yellowbellies. Anywhere but here. Produceret af Asger Møller. Target Records. Er udkommet.