Andy Palacio er død, 47

Author:

Endnu et dødsfald i musikkens verden. Andy Palacio er død, kun 47 år, efter et hjertetilfælde. Palacio gjorde sig bemærket ved at være eksponent for den Centralameriaknske musikform Garifuna. Sammen med sit Garifuna Collective udgav han sidste år albummet “Watina”, der af kendere betragtes som et af de væsentligste World Music-udspil i året, der gik.
Garifuna-musikken er en musikstil, der går tilbage til slavetiden, hvor slaver slog sig ned i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Belize og blandede sig med lokalbefolkningerne. Garifuna-befolkningen har være udsat for kulturel undertrykkelse, og det har været Andy Palacios fortjeneste at kæmpe for Garifuna-musikkens eksistens. Og dermed sprogets og kulturens. Palacio nåede at modtage hæder fra Belizes regering og Unesco for sit arbejde for bevarelsen af den lille kultur.

Andy Palacio & The Garifuna Collective Live fra Miama

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *