En ung dame pryder coveret til Deerborns nye album Crash and burn. Hun står med nøgen overkrop på pladens coverforside. Og på den nøgne overkrop er der skrevet ord som “Why”, “No” og “Trust”. Og på bagsiden ser vi hende – netop – bagfra, hvor der med store blokbogstaver står “Hungry” på ryggen.
Og coveret sender – måske utilsigtet – en betydning af alvor, rå- og nøgenhed ud til lytteren. Og det usmykkede, nøgne og rå cover passer egentlig meget godt til Deerborns musik. Allerede med den første skæring “The Captain” anslås en mørk, knugende og alvorlig stemning med tunge, mørke guitar- og basgange og forsanger Lasse Nørbys lidt upolerede, lidt rustne, men også indtagende stemme. Og nummeret peger på, at vi er ovre i en afdeling af rocken, hvor alvoren, mørket og eftertænksomheden hersker.
Det er ikke tilfældigt, at man kommer til at tænke på tunge repræsentanter for Seattle-grunge eller på et navnkundigt band som Crazy Horse, der altid kunne sørge for at trække Neil Young længere ind i mørket. Med Crash and burn placerer Deerborn sig i en eksklusiv niche af dansk indierock, hvor det poppede og dansante ikke dominerer.
Og man kan sige, at Deerborn på en frugtbar facon tager kampen op med de lokale hard- og metalrockere (som nogle af medlemmerne har være en del af) uden at blive hverken genkendelige hard- og metalrockere. De finder deres egen identitet et sted mellem heavy metal-scenen og den poppede indiescene. Og som sådan falder de på et tørt sted, hvor de gerne – for min skyld – må udforske mulighederne fremover – måske på flere album. Hermed anbefalet.
Deerborn. Crash and burn. Celebration Records. Udkom d. 19. februar.