Jeg drømte lidt, da jeg lige ville tage fem minutter mere, inden jeg stod op. Jeg var sammen med en populær partileder i diffuse omgivelser. Og så hører jeg mig selv sige: ‘Jeg må hellere melde mig ind i partiet, for jeg er så træt af den borgerlige regering’. Og partilederen tager nogle små stykker, iturevent papir op af lommen og giver mig det. På det ene skimtes et telefonnummer. Resten ligner en biografbillet, der har ligget for længe i lommen (barndomsminde). Og så vågner jeg og føler en dårlig samvittighed. (ps. jeg kan sjældent huske, hvad jeg har drømt)