Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturditto Brian Mikkelsen har fået en lys idé (eller måske snarere et uigennemtænkt indfald). De to herrer er – i modsætning til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen – “bekymrede” over, at der går mellem 15 og 25 % med en kunstnerisk uddannelse rundt som arbejdsløse – helt eller delvist. Hvis man nu – vupti! – kunne forvandle dem til folkeskolelærere med en lille vaks meritløsning, så ville man samtidig kunne løse problemet med manglende folkeskolelærere med linjefag i musik og billedkunst.
Claus Hjort ville sikkert sige: Der er ikke brug for deres arbejdskraft som kreative mennesker, derfor skal de lave noget andet. Fx være billetkontrollører i Metroen.
Haarders og Mikkelsens idé rammer lige ind i en diskussion, capac har ført i denne blog: Om arbejde blot er arbejde – uden hensyn til det arbejdende subjekts uddannelse, erfaringer og andre “kompetencer” – eller om man skal differentiere, sådan som det faktisk sker på jobmarkedet. Vi lever i et såkaldt viden(s)samfund, hvor den enkeltes specifike kvalifikationsstruktur spiller en større og større rolle. Derfor er det håbløst, at man har indrettet arbejdsmarkedspolitiken (fx på ledighedsområdet), som om vi stadigvæk levede i industrisamfundet, hvor arbejde var et fedt.
Set herfra ville det være skønt om de kunstneriske fag fik en større rolle i folkeskolen. Men de pågældende kunstneriske arbejdsløse skal selvfølgelig selv afgøre om folkeskolen er noget for dem. Dernæst ville det være herligt, om man tog det samme udgangspunkt i forhold til andre veluddannede ledige.